Sukhoj Su-34 | |
---|---|
Beskrivelse | |
Type | Jagerbomber |
Besætning | 2 |
Jomfruflyvning | 13. april 1990 |
I aktiv tjeneste | 20. marts 2014 (officielt) |
Fabrikant | Sukhoj |
Brugere | Den Russiske Føderations Luftvåben |
Dimensioner | |
Længde | 23,34 m |
Spændvidde | 14,70 m |
Højde | 6,09 meter |
Vingeareal | 62,04 m² |
Tomvægt | 22.500 kg |
Maksimal startvægt | 45.100 kg |
Motor | 2× Lyulka AL-31FM1 turbofan-motor |
Motorydelse | 90 kN |
Tophastighed | ~2,000 km/t (Mach 1,8) |
Ydeevne | |
Rækkevidde | 1.000 km i operationel tjeneste |
Tophøjde | 14.400 m |
Bevæbning | |
Skyts | 1× 30 mm GSh-30-1 maskinkanon |
Bomber | Kan medbringe en bred vifte af bomber, blandt andet taktiske kernevåben. |
Missiler | Luft-til-luft: R-27 (AA-10) R-73 (AA-11) R-77 (AA-12) Luft-til-overflade: Kh-29L/T (AS-14) Kh-38 Kh-25MT/ML/MP (AS-10) Kh-59M (AS-18) Kh-58 (AS-11) Kh-31 (AS-17) Kh-35 (AS-20) P-800 Oniks (SS-N-26) |
Raketter | S-8 S-13 S-25 |
Sukhoj Su-34 (russisk: Сухой Су-34, NATO-rapporteringsnavn:Fullback[1]) er et to-motoret, to-sædet supersonisk jagerbombefly.[2][3][4][5] Flyet fløj første gang i 1990 og var tiltænkt brug i Sovjetunionens luftvåben, men blev i stedet anvendt af Ruslands luftvåben.[6]
Su-34 er baseret på jagerflyet Sukhoj Su-27 Flanker, men har et to-sædet cockpit, hvor piloterne sidder ved siden af hinanden.[7] Su-34 er udviklet til indsættelse primært mod mål på jorden og til vands og taktisk bombning.[2][8] Su-34 vil på sigt afløse det taktiske angrebsfly Su-24 og langdistancebombeflyet Tu-22M.[7]
Su-34 benyttes af Ruslands luftvåben. Der er også indgået eksportaftale med Algeriet, der har bestilt fly til levering i 2021.[9]
Su-34 har været indsat i Syrien, hvor det fra en den russiske luftbase Khmejmim Air Base nær Latakia har angrebet militære mål.[10][11] Det russiske luftvåben har endvidere anvendt Su-34'ere under Ruslands invasion af Ukraine i 2022.[12] Mindst to Su-34'ere er pr. 5. marts 2022 skudt ned under konflikten.[13]
{{cite web}}
: Manglende eller tom |url=
(hjælp)